|
Beboerforeningen Soranernes Hus:
|
 |
Formand: Heidi Christiansen
|
Soranernes Hus
Solvej 1, 2.4
2000 Frederiksberg
myhchr@gmail.com
M/20 85 51 83
|
| Billede |
Næstformand: Asger Andreasen
|
Soranernes Hus
Solvej 1, 2.6
dobbelta.andreasen@gmail.com
M/24 60 30 80
|
| Billede |
Kasserer: Nicolaj H. Legarth
|
Soranernes Hus Solvej 1, 1.3 2000 Frederiksberg
NHRL@hotmail.com
M/28 30 28 64
|
| Billede |
Sekretær: Astrid Johannesen
|
Soranernes Hus
Solvej 1, 4.5
2000 Frederiksberg
astridjohannesen@hotmail.com
M/20 88 86 94
|
Beboerforeningen er det sted, hvor du som beboer har mulighed for at påvirke din dagligdag og dit boligforhold på Soranernes Hus. Beboerforeningen varetager husets og beboernes interesser, kort sagt alle de områder, der ikke omhandler den direkte drift af huset. En gang årligt afholdes en generalforsamling, hvor der bliver valgt poster til bestyrelsen. Bestyrelsen består fast af en formand, næstformand, kasserer, sekretær og gangenes fem degne. De fem degne kan dog bestride én af bestyrelsens øvrige poster. Alle møder er åbne for husets beboere, så hvis du vil være en aktiv del af beboerforeningen, er disse møder din mulighed for at blive hørt.
Møderne forsøges afholdt hver anden måned med mindre andet aftales. Formanden og næstformanden tegner foreningens billede udadtil. Følger Husets hverdag ved løbende tilsyn og kontakter med beboerne – herunder Husordenens efterlevelse – og formidler iagttagelser/behov om daglig vedligeholdelse mv. til inspektør eller Husforum. Samtidig står de for indkaldelse til bestyrelsesmøder ca. en gang hver anden måned samt indkaldelse til den årlige generalforsamling.
Husforum
Husforum for Soranernes Hus står for Husets eksterne ledelses daglige kontakt til beboerne og har det løbende driftsansvar for kollegiet efter retningslinier fastsat af bestyrelsen for Soransk Samfunds Boligfond. Husforum består af 6 personer udpeget af Soransk Samfunds Boligfonds bestyrelse. Se under undersiden Organisation.
Boligfonden Bestyrelsen varetager anvendelse af Boligfondens midler efter fondens fundats, herunder fastlæggelse af budget og vedtagelse af retningslinier for den daglige drift af Soranernes Hus. Boligfonden består af 5 personer. Rektor og lærerrepræsentant fra Sorø Akademi, samt tre personer udpeget af Soransk Samfund.
Beboerforeningens vedtægter
Generelt
§1 Foreningens navn
Beboerforeningen Soranernes Hus
§2 Foreningens hjemsted
Soranernes Hus, Solvej 1, 2000 Frederiksberg.
§3 Formål
Foreningens formål er at varetage beboernes interesser, samt at drive og vedligeholde fælles faciliteter på Soranernes Hus, der er beboernes kollektive ansvar eller ejet af foreningen.
§4 Økonomi
Formanden og kassereren tegner foreningen.
§5 Møder
Bestyrelsesmøderne er åbne.
Til alle møder har alle taleret.
Det skal tilstræbes at afholde bestyrelsesmøde månedligt
Medlemskab
§6 Obligatorisk
Medlemskab af foreningen er personligt og obligatorisk for alle beboere i kollegiet Soranernes Hus, Solvej 1, 2000 Frederiksberg.
§7 Kontingent
Kontingentet betales månedligt og overtages sammen med lejemål. Ved indflytning betales for igangværende regnskabsperiode.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
§8 Drifts/forbrugsafgifter
Forbrugsafgifter og driftsudgifter ved fælles installationer drevet af foreningen opkræves separat fra kontingentet.
Driftsudgifter beregnes pr. lejemål.
Bestyrelsen
§9 Bestyrelsesposter
Bestyrelsen konstituerer sig selv og skal bestå af følgende poster.
A. Formand
B. Næstformand
C. Sekretær
D. Kasserer
E. 5 degne – én fra hver etage.
Af posterne formand, næstformand, kasserer og sekretær kan kun én besiddes af hvert bestyrelsesmedlem af gangen (man kan kun have én bestyrelsespost ud over en evt. post som degn)
Bestyrelsen kan dermed bestå af 5-9 beboere, afhængigt af om degnene også vælges til posterne A D.
Ved bestyrelsesmøder er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede.
§10 Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen sidder mellem generalforsamlingerne.
Bestyrelsen er ansvarlig for den daglige drift af foreningen og dennes aktiviteter.
Endvidere er bestyrelsen ansvarlig for rettidig indkaldelse til generalforsamlinger samt afholdelse af samme (jfr. §13-§15).
Bestyrelsen er også ansvarlig for at informere om sit virke fx at opslå alle indkaldelser til og referater fra møder.
Bestyrelsen kan vælge at uddelegere opgaver til udvalg eller enkeltpersoner.
Bestyrelsen skal sikre at vedtægtspligtige opgaver udføres korrekt og til tiden.
Bestyrelsen fortolker div. fællesreglementer.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§11 Degnene
Hver etage opstiller en degn til bestyrelsen ved generalforsamlingen.
Gangene fastsætter derudover selv rammerne for degnenes virke ud over de der ellers er beskrevet i disse vedtægter.
Fraflytter eller fratræder en degn skal vedkommende erstattes ved valg på et gangmøde.
§12 Bestyrelsesvalg
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.
Hvis der ikke opstilles et tilstrækkeligt antal kandidater (4) til at besætte alle poster, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med samme dagsorden indenfor 2 uger. Den siddende bestyrelse fortsætter indtil en ny kan vælges.
§13 Valgbarhed
Til bestyrelsen kan vælges beboere på Soranernes Hus, dermed kan også degne opstille til hhv. formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Generalforsamlingen
§14
Generalforsamlingen er beboerforeningens øverste myndighed.
Indkaldelse til generalforsamlingen skal slås op med relevante bilag på hver etage i forbindelse med fællesrummene.
§15 Ordinær Ordinær generalforsamling afholdes normalt i løbet af marts måned.
Ordinær generalforsamling er beslutningsdygtig hvis mindst 50%af foreningens medlemmer er til stede.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst 10 hverdages varsel.
A. Ved indkaldelse rundsendes dagsorden, regnskab og årsberetning samt andre relevante bilag.
B. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde mindst 2 hverdage inden den ordinære generalforsamling.
C. Der kan ved generalforsamlingen stemmes ved fuldmagt.
D. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent og referent
2) Årsberetning
3) Regnskab
4) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant (til poster internt i bestyrelsen vælger bestyrelsen selv suppleanter)
5) Valg af revisor og revisorsuppleant.
6) Fastlæggelse af kontingent for kommende år
7) Forslag fra medlemmerne
8) Evt.
§16 Beslutningskompetence
Ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uanset fremmøde.
§17 Ekstraordinær
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis 1/10 af beboerne eller et flertal i bestyrelsen ønsker dette.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med 10 hverdages varsel.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsesformanden.
A. Ved indkaldelse rundsendes dagsorden med relevante bilag og begrundelse for indkaldelse.
B. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde mindst 2 hverdage inden den ekstraordinære generalforsamling.
C. Der kan ved generalforsamlingen stemmes ved fuldmagt.
D. Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Forslag fra medlemmerne
3) Evt.
Opløsning af foreningen
§18 Likvidation.
Beboerforeningen kan ikke nedlægges, så længe kollegiet fungerer i sin nuværende form.
Udelukkelse fra foreningens fællesaktiviteter.
§19
Enhver person, der skylder foreningen penge eller andre effekter og nægter at betale, kan af bestyrelsen udelukkes fra samtlige foreningens aktiviteter indtil mellemværender er bragt i orden. Beslutningen kan ankes ved generalforsamlingen.
Vedtægtsændringer
§20
Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal ved en generalforsamling. Vedtægtsændringer kan kun foretages af generalforsamlingen.
§21 Ikrafttræden
Vedtægtsændringer træder i kraft umiddelbart efter afslutningen af den generalforsamling hvorpå de blev godkendt.
|